Råvandsstationer
Vand Schmidt har mange års erfaring med opstilling af råvandsstationer over terræn.
Det er både fysisk udfordrende og omkostningstungt at efterse en brønd, som ligger under terræn. Både fordi vedligeholdelsesdelen er fysisk krævende og fordi arbejdsmiljøloven kræver, at der er to mand til at efterse den. Ved at hæve brønden bliver det derfor både lettere at udføre service, og der opnås et langt bedre arbejdsmiljø.
En anden ulempe ved en brønd, som ligger under terræn, er ricisien for indtrængende grundvand, der kan forurene brøndvandet. Eller overfladevand som siver ned og trænger igennem utætte borelukninger . I værste fald kan der dannes coliforme bakterier, som kommer ud i forbrugernes drikkevand.
En råvandsstation, som ligger over terræn, er langt mere servicevenlig, og der er bedre muligheder for at efterse brøndens boringer og almene stand. Den er ligeledes mere sikker, da den ligger over terræn. Hos Vand Schmidt laver vi en faglig vurdering ud fra, hvad der bedst kan betale sig. Ofte vil den bedste løsning være at hæve brønden, så indtrængende vand forhindres.
Ved etablering af en ny råvandsstation, har vi flere forskellige muligheder at vælge imellem - se vores udvalg herunder.
Se vores standardmodeller samt tilkøb herunder, eller kontakt os for at høre mere.